Foredrag ved operachef Sven Müller

sven mullerTorsdag den 6. oktober 2016

Glimrende aften i Richard Wagner Selskabet med besøg af operachef Sven Müller. Først en dybdegående gennemgang af operaen Lohengrin, dens tilblivelse og omstændighederne deromkring tillige med den praktiske tolkning og formidling.

Efter pausen blev de over 70 tilhørere briefet om operaens nuværende situation og udsigterne til 2020. Noget af repertoiresløret vedr. kommende opsætninger blev løftet. Programmet er lovende og alsidigt. Men økonomi, bemanding og besætning er konstant en udfordring. Disse dilemmaer blev udmærket beskrevet og konsekvenser af valg illustreret.

Tak for en fantastisk aften - en aften, hvor vi også kunne byde velkommen til flere nye medlemmer.