Anders Kampmann

Anders Kampmann har studeret på Guildhall School of Music and Drama og Det Jyske Musikkonservatorium.

Han har optrådt i operahuse som Det Kongelige Teater i København, Theater Magdeburg, Dutch Touring Opera og Den Jyske Opera. Som koncertsanger har han arbejdet med Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester blandt andre.

Anders’ roller inkluderer Canio i “I Pagliacci” af Leoncavallo, Alfredo i “La Traviata” af Verdi, Tamino i “Tryllefløjten” af Mozart, Sandor Barinkay i “Zigeunerbaronen” af J. Strauss, Jennaro i “Ravnen” af Hartmann samt flere roller i nutidige operaer såsom “Grænsemageren” af Bo Gunge, “Darwin” af Niels Marthinsen, “Kommentarfeltet” af Trygve Brøske og “Showstopper” af Mathias Dyhr/Frans Vinther.

I 2023 sang Anders partierne som Siegmund, den unge Siegfried og den ældre Siegfried i en fuldt iscenesat opførelse af uddrag fra Wagners “Nibelungens Ring” kaldet “Ringen på en aften” ved Helsingør Kammeropera og Copenhagen Opera Festival.

I 2022-2023 blev Anders støttet af Statens Kunstfond i et program kaldet “Den Unge Kunstneriske Elite”, hvor han arbejdede med roller indenfor faget Jugendlicher Heldentenor med flere coaches og Stig Andersen som sin mentor. Dette program blev også støttet af Dansk Tennis Fond og Poul Johansen Fonden.

I 2022 modtog Anders Hans Voigts Mindelegat. I 2024 vil Anders besøge Bayreuther Festspiele som stipendiat fra Det Danske Richard Wagner Selskab.